Artikler

 

Literati ( Den Lærde ).

På Japansk: Bunjin. Kinesisk: Wenren mu

 

   Da jeg første gang så et træ i Literati-stil, blev jeg dybt fascineret, og undrede mig samtidig over navnet ( den lærde ). Hvilken historie gemte der sig mon her?

Lad os gå lidt tilbage i tiden: I det gamle Kina, fandtes der grundlæggende 2 måder, at avancere socialt på: man kunne blive røver og bandit, og med lidt held, ende som General, eller man kunne udmærke sig ved stor lærdom, samt kunstneriske og filosofiske anlæg. Så langt tilbage som år 200 f.kr., holdt Kejserne årlige eksaminer, for lovende unge emner, fra alle samfundslag.

De der således gik igennem ”nåleøjet”, blev senere Regeringsrådgivere og Kunstnere i Kejserens tjeneste.  Disse unge privilegeredes foretrukne sysler var Poesi, Malerkunst, Kaligrafiske tegn, lærde diskussioner, havekundskab, samt at arbejde med paladsets miniaturetræer. 

Det er blandt disse unge grupper ”lærde”, at begrebet ”Literati”-kunstnere opstod i det 7-ende århundrede. Tidsånden kan godt sammenlignes med den, der senere herskede blandt Europas Impressionister. Man malede natur-motiver, med inspiration fra kaligrafiske tegn og poesi. Motiverne kunne være en kirsebærgren, der siksakker sig ud mod beskueren: eller træer, der i form, havde større lighed med kaligrafiske tegn, end det fra naturens hånd var muligt.

 

        Netop kaligrafiske tegn og digterisk frihed, har været et bærende element i disse kunstneres arbejde med træer. Det er her, at Literati-bonsai har sit udspring: Denne stilart, har mere end nogen anden, sine rødder i poesiens verden. 

 

         I 1300-tallet, var Kina under Mongolsk over herredømme, og de Lærde og store i ånden, mistede deres privilegier og udviklede sig under de vanskeligere kår, til mere ekstreme eksistenser: som bjerg-eremitter, forhutlede kunstnere o. lign.. Det er disse lærde, Stilarten  Literati er blevet et billede på, og sandsynligvis også har fået navn efter:  De rager op over mængden, skiller sig ud fra flokken, ikke altid smukke i ydre, men i ånd og udstråling, absolut ikke til at komme uden om. Jeg tror jeg kan tydeliggøre billedet, ved at nævne et par af vore ”hjemlige literati” fra det 18 –ende århundrede: H C Andersen og Kierkegaard.

 

Literati-stilen, dukkede op i Japan omkring år 1800, men har her, ikke de samme historiske traditioner og bevæggrunde.

Vigtigste ydre kendetegn for Literati, er en høj, slank stamme med sparsom forgrening og løv: som regel kun på den øverste 1/3 af træet. Der stilles, selvsagt, store krav til stammen, da der ikke er løv, hvormed eventuelle misforhold kan skjules.

 

Den Kinesiske ”Penjing”-specialist

Qingquan Zhao, har opstillet følgende 4 nøgle-ord, som bør kendetegne et Literati-træ:

 

    GUGAO = Reserveret

    JIANJIE = Sparsomt, Tyndt

          YA = Forfinet Elegance

 PINGDAN = Simpel, grim.