profil.

 

current thumbnail        current thumbnail        current thumbnail

 

 

Musik, Bonsai og Farver,  fylder meget  i mit univers. Jeg er født i 1950, og fra min tidligste barndom, blev der sunget meget. Jeg fik min første Guitar, som 11 årig, men siden er det blevet til en del forskellige strenge instrumenter. Jeg blev i 1969, færdiguddannet Tekstl-farver, men forlod faget efter den beståede svendeprøve. Det var dengang et særdeles giftigt erhverv. Efter et par år med rejser, tog jeg en pædagog-uddannelse, flyttede på landet, og var så godt som selvforsynende, med 1000 kvm køkkenhave. Efter en afstikkker til København ( 1980 - 85 ) og tilbage det Jydske, blev jeg i 1989 ramt af Nyresvigt og Transplanteret: Siden da har jeg boet i Solbjerg.

   I 1990 gik det op for mig, at der var noget der hed Bonsai: jeg havde på det tidspunkt, allerede adskillige små træer i  hjemmelavede cement-skåle; Jeg ser det som en rød tråd til drenge-årene, hvor der blev bygget stenlandskaber på gulvet, til de små Cowboy & Indianer-figurer. Fra 1993 tog det hele fart; Jeg havde etableret samarbejde med 3 Planteskoler, og var begyndt at tage rundt på Kommunens Biblioteker med udstillinger og foredrag. I 1995 fik jeg en fast Yamadori-partner; Kurt Andersen, lagde bil til, og jeg sørgede for Skovfoged-kontakter: Det kom der mange gode Bonsai-træer ud af. Fra 1997, startede et tæt samarbejde med " Solbjerg Havecenter ", et samarbejde, som selv om det er droslet noget ned, stadig eksisterer.

   I 2003 startede jeg " Bonsai-skolen ", med henblik på Kurser og Privat-undervisning. I Efteråret 2005, så hjemmesiden: Bonsai-skolen.dk, dagens lys.

Det er mit håb, at Siden stadig kan være til hjælp og inspiration, for kommende og søgende Bonsai-entusiaster

Med Venlig Hilsen:

Johnny Andresen, Januar 2016.

 

   Nedenstående Logo, er tegnet i 2003, af Kunstneren Peter Fick (Kbh.), som jeg lærte at kende i 1980.

  

Bonsai-Skolen (2).jpg - 40.39 Kb